Spilværktøjskassen1920x1080.png

Kom i gang med spildesign i skolen

Med støtte fra Det Danske Filminstitut, har vi udviklet et sæt undervisningsmaterialer til at arbejde med spiludvikling i skolen. Dem finder du her - klart til download, helt gratis. Filmene til lærere og elever kan streames her på siden.

 
 
 
 Hvorfor skal vi arbejde med spil i skolen - og hvordan understøtter de voksne processen i praksis? Hvilke faglige og sociale kompetencer bliver trænet? Hvordan vurderer man elevernes proces og produkt? I denne guide, gennemgår vi hele processen, så du får mest muligt ud af Spilværktøjskassen.

Hvorfor skal vi arbejde med spil i skolen - og hvordan understøtter de voksne processen i praksis? Hvilke faglige og sociale kompetencer bliver trænet? Hvordan vurderer man elevernes proces og produkt? I denne guide, gennemgår vi hele processen, så du får mest muligt ud af Spilværktøjskassen.

Lærerguide: Spildesign som læringsramme

Udfyld formularen nedenfor og få tilsendt lærerguiden. Du bliver samtidig tilmeldt Spilværks nyhedsbrev, så du bliver opdateret, når vi lægger nyt materiale op. Det kan godt tage et par minutter før du modtager mailen - tjek spamfilteret, hvis den ikke dukker op.

Navn *
Navn
Hvilken klasse vil du køre dit spilforløb med?
 

Elevark: Øvelser og designudfordringer

Elevarkene tager designteori og spilmekanik ned i børnehøjde. Lixtallet er 20-25, og illustrationerne hjælper på forståelsen.

Elevarkene er knyttet til de fire faser, vi arbejder med i Spilværk: I Hack-fasen handler det om at modificere og analysere spil, der allerede findes. I Invent-fasen, øver vi os i at få idéer og omsætte dem til prototyper. I Create-fasen handler det om at planlægge sin produktion og samarbejde tværfagligt. I Share-fasen, deler vi vores spil med andre, får feedback og evaluerer både proces og produkt.

LærervideoScreenshot.PNG

Film til læreren

Hvordan ser det egentlig ud, når elever arbejder med spildesign? Hvordan bliver et klasselokale forvandlet til et spilstudie? Der er mange måder at gøre det på, men i vores små film får du nogle forslag - og du ser hvordan det så ud, da Nordre Skole i Viborg kastede 140 elever ud i at udvikle brætspil!

 
JahatScreenshot.PNG
DFI-logo-pos.gif
 

Film til eleverne

Hvad er et spil egentlig for noget? Hvad betyder det at hacke? Hvordan hulen får man en god idé, og hvordan får man idéen udført i praksis? Hvordan giver man feedback, som er konstruktiv, og hvordan tager man imod kritik? I elevfilmene, kommer vi omkring de gode spørgsmål med kreativitet og humor. Velegnet til flipped learning.

medieraadet_logo.png