Siden 2014 har Spilværk eksperimenteret med spiludvikling for skoleelever. Det hele startede med et pilotprojekt:

 

 

VORES MISSION

Spilværks mission er at træne elever i fejlmodighed, innovation og tværfaglig problemløsning. Det gør vi via projekter, der både anvender digitale og analoge materialer, fra kode til klippeklister. Vores børn vokser op i en kompleks digitaliseret verden, hvor samarbejde og samspil mellem teknologi og kreativitet er en absolut nødvendighed. Frem for ensidigt at fokusere på at lære børn programmering, ønsker vi at styrke en tværfaglig tilgang, hvor designtænkning og digitale kompetencer går hånd i hånd. Frem for at se elever, der bliver testet af voksne, vil se elever, der tester deres egne idéer og bruger feedback som brændstof. Skal vi leve af innovation, skal vores børn turde fejle. Det vil vi gerne lære dem.


Et af de problemer, som jeg mener Spilværk løser, er at børn og unge er forbrugere af utroligt mange teknologier, men sjældent kommer bag om dem.
— Anne Mette Thorhauge, Formand i Medierådet for Børn og Unge

Vi har erfaring med

  • Korte intensive workshops med fokus på spildesign og rapid prototyping.
  • Heldagsevents, hvor en eller flere årgange arbejder simultant med spiludvikling.
  • Tværsuger, hvor elevteams udvikler deres egne analoge og/eller digitale spil. 
  • Længerevarende skoleudviklingsprojekter, hvor der arbejdes iterativt og designbaseret. 
  • Projekter, der anvender Minecraft som ramme for at træne tværfaglig problemsløsning og samarbejde.
  • Forløb hvor iPads bruges til at optage video, lave stop motion-animation, klippe og redigere.
  • Efteruddannelse af lærere og pædagoger, med fokus på iterativ didaktik og facilitering af kreative processer.
  • Forløb hvor TinkerCAD, 3D-print og lasercutting anvendes til at bygge brætspil.
  • Forløb, hvor eleverne skaber digitale spil med blokprogrammering i Scratch.
  • Udvikling og afvikling af længerevarende kurser i spildesign for voksne - f.eks. det igangværende 15 ugers kursus i Malmø.